VetPlan hos Skægkær Dyreklinik
VetPlan Basis Hund: DKK 169,- /md.
Spar mindst 613,-/år
VetPlan Basis Kat: DKK 145,- /md.
Spar mindst 483,-/år
Download information om VetPlan Basis for henholdsvis hund og kat herunder.
VetPlan erstatter ikke en sundhedsforsikring. Skægkær Dyreklinik anbefaler hunde- og katteejere at tegne en sundhedsforsikring.
Kontakt dit forsikringsselskab eller spørg os.
Dyrlæge på abonnement
VetPlan hos Skægkær Dyreklinik er en abonnementsordning til din hund eller kat. Med en månedlig betaling har du styr på udgifterne til sundhedsundersøgelse, vaccination, negleklip og receptudleveringsgebyr. Derudover er der rabatter at hente på udvalgte ydelser.
Sundhed og tryghed
Med VetPlan har du ikke kun sat omkostningerne til kæledyrshold i system, men også sikret, at dit kæledyr får de nødvendige vaccinationer og en årlig sundhedsundersøgelse, så vi løbende kan følge dets helbred. Ordningen giver os mulighed for at holde øje med dit kæledyrs sundhed, hvilket giver dig tryghed og sikrer dit kæledyr de bedste sundhedsmæssige forudsætninger.
Med VetPlan får du ud over ovennævnte ydelser og undersøgelser også 20 % rabat på tandrens og 15 % rabat på standard blodprøver.
Forebyggelse
Ofte oplever vi, at vi kan komme problemerne i forkøbet, fordi vi med ordningen ser, at dyreejere kommer oftere til dyrlægen – eksempelvis husker det årlige sundhedstjek. Ved at forebygge sygdomme og skavanker øger du kæledyrets livskvalitet og levetid. Ofte giver det også besparelser på større og dyrere udredninger og operationer.
En skøn sidegevinst kan være, at vi lærer dit kæledyr endnu bedre at kende. Det kan hjælpe os med at læse og tolke dyrets signaler, opdage forandringer – for eksempel i adfærd – og give dyret gode oplevelser, så det gennem regelmæssige besøg bliver mere fortroligt med at gå til dyrlæge.
Kontakt os
Hvis du vil høre mere om abonnementet og hvad det præcist indeholder her hos Skægkær Dyreklinik, er du velkommen til at kontakte os, eller downloade et informationsblad fra menuen til venstre.
Vi henholder os til de anbefalede vacciner til hunde og katte, som du kan læse om på dyrlægeforeningens hjemmeside her.
NB! Denne ordning er en sundhedsordning, der handler om forebyggelse og sundhed. Den må ikke forveksles med en sygeforsikring (også kaldet hundeforsikring eller katteforsikring), som tegnes gennem et forsikringsselskab.